Skive Biler A/S

Privatleasing

Volkswagen Privatleasing.

Se hvor meget bil du får med Volkswagen privatleasing.
Vi har lavet en beregner til dig, der overvejer ny bil - så du kan se, hvor nemt du kan få din drømmebil med Volkswagen privatleasing.

Hvad får jeg ud af at privatlease?
Volkswagen Privatleasing er til dem der ønsker tryghed og økonomisk overblik. Når du privatleaser en bil, ved du på forhånd, hvor meget din bil kommer til at koste om måneden. Du skal hverken bekymre dig om værditab, udgifter til service og reparationer eller om du kan sælge bilen igen. Alt dette er sammen med brugen af bilen afregnet via en engangsydelse og en efterfølgende månedlig ydelse, så du har tryghed i budgettet.

Fordele ved Volkswagen privatleasing.
• Økonomisk overblik – lav månedlig leasingydelse
• Attraktiv førstegangsydelse
• Masser af muligheder for ekstraudstyr der betales via et månedligt tillæg til leasingydelsen
• Ingen etablerings- eller oprettelsesgebyrer – kun en førstegangsydelse
• Ingen risiko vedrørende gensalg og afskrivninger på bilen
• Underkørte kilometer tilbagebetales til fast takst (modelafhængig)
• Overkørte kilometer betales til fast takst (modelafhængig)
• Gratis lånebil ved serviceeftersyn
• FDM gennemgår bilen ved leasingperiodens udløb. Når du leverer bilen tilbage
• Volkswagen benytter den privatleasing kontrakt som FDM har certificeret, så din tryghed er helt i top

Ingen uforudsete udgifter!
Leasingaftalen indeholder en service- og reparationsaftale. Så når bilen skal serviceres er det blot at køre den på værksted, og lade mekanikeren klare resten. Du slipper altså for at tænke over hvad regningen bliver. Og for at gøre det hele ekstra nemt for dig følger der en gratislåne bil med, mens bilen er på værksted.

Variabelt kilometertal.
Den månedlige leasingydelse er blandt andet beregnet på basis af, hvor meget bilen kører i løbet af leasingperioden, eksempelvis 15.000 km om året. Når du privatleaser, skal du derfor holde øje med kilometertælleren. Hvis du har kørt mindre end hvad aftalen foreskriver, når bilen afleveres, bliver de ekstra kilometer udbetalt til dig efter en særlig takst. Har du kørt mere end aftalen foreskriver, skal du betale for de ekstra kilometer. Taksten for under- eller overkørte kilometer kan du på forhånd få oplyst af din forhandler.

Når det er tid til ny bil.
Når du privatleaser køber du brugsretten til bilen. Men det er fortsat forhandleren, der ejer bilen. På samme måde som hvis du lånte bilen af en god ven, skal du derfor også afklare med forhandleren, hvis du laver væsentlige ændringer på bilen, eksempelvis eftermontering af udstyr der, når eller hvis det afmonteres, efterlader synlige spor som borehuller og lignende. Forhør dig derfor hos din forhandler om mulighederne for eftermontering og ændringer på bilen, inden du indgår leasingaftalen.

Opsigelse midt i perioden - hvad så?
Hvis du midt i leasingperioden af en eller flere årsager får behov for at ophæve aftalen, skal du være opmærksom på det opsigelsesvarsel som en privatleasingaftale typisk indeholder. Hos Volkswagen er der stor fleksibilitet og du kan efter de første 11 måneder opsige aftalen med en måneds varsel.

Er privatleasing noget for dig?
Kort fortalt, så er Volkswagen privatleasing ideelt for dig, der på forhånd kender dit kørselsbehov igennem aftalens forløb, som ønsker fuldt overblik over de månedlige omkostninger og ikke vil have bekymringer om bilens værdiforringelse.
Hvis du derimod værdsætter friheden ved at eje din egen bil, eller du allerede på nuværende tidspunkt er i tvivl om dit kørselsbehov om 1 eller 2 år, bør du overveje andre finansieringsformer.